vhkfanshop.dk ejes og drives af Danlyx Firmatøj A/S.
Virksomheden
Danlyx A/S
Livøvej 33-35
8800 Viborg
CVR nr.: 32443125
Telefon: 444440402
E-mail: Danlyx@danlyx.dk
Handelsbetingelser ved køb på vhkfanshop.dk
Alle køb gennem vhkfanshop.dk er underlagt følgende handelsbetingelser.
Priser
Alle priser på vhkfanshop.dk er opgivet inkl. moms.
Der tages til alle tider forbehold for udsolgte produkter, trykfejl, moms- og afgiftsændringer samt leveringssvigt.
Der bliver først trukket penge for dit køb, når din ordre er klarmeldt eller afsendt, afhængigt af valgte leveringsmåde, se afsnittet "fragt og afhentning". Hvis det på grund af restordre er nødvendigt at dellevere en ordre, trækkes pengene for dit køb efterhånden som varerne klarmeldes/afsendes.
Fragt og Afhentning
Vælg mellem afhentning på Livøvej i Viborg eller forsendelse med Postnord til pakkeshop eller virksomhed.
Vælger du afhentning modtager du en SMS, når din ordre er klar. Når du har modtaget klarmelding på SMS, kan ordren afhentes på Livøvej 35, 8800 Viborg hos Danlyx Firmatøj mandag-torsdag 8.00-16.30 og fredag 8.00-14.00.
Ønsker du at få din ordre leveret, kan ordren sendes med Postnord fra 49 kr. Din ordre kan sendes til en Postnord Pakkeshop for 49 kr. - vælg din foretrukne Postnord Pakkeshop, ellers sendes ordren til nærmeste Postnord Pakkeshop i forhold til anførte adresse på ordren. Din ordre kan også sendes med Postnord Erhverv til en gyldig firmaadresse i Danmark for 69 kr.
Din ordre klarmeldes eller afsendes normalt inden for 1 til 8 hverdage. Leveringstiden varierer, da nogle varer er lagervarer, mens andre varer laves specielt til din ordre.
Fortrydelsesret
Du kan fortryde dit køb uden begrundelse inden for 14 dage. Har du købt flere varer i en ordre, kan du vælge at fortryde købet af nogle eller alle varer. Læs om tilbagebetaling af leveringsomkostninger ved delvis fortrydelse under afsnittet ”tilbagebetaling af pengene ved fortrydelse”.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse.
Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra, du får den sidste vare i fysisk besiddelse.
Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Undtagelser til fortrydelsesretten
Der er ikke fortrydelsesret ved køb af varer, der er fremstillet efter dine specifikationer, eller som har fået et tydelig personligt præg, som f.eks. varer købt med påtrykt eget logo. Du mister også din fortrydelsesret, hvis du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige hensyn ikke er egnet til at blive returneret.
Sådan sender du retur
I alle forsendelser fra vhkfanshop.dk er der vedlagt en returlabel, som kan benyttes ved returneringer i forbindelse med fortrydelsesretten. Vælger du at benytte det vedlagte returlabel trækker vi 49 kr. fra din tilbagebetaling.
Du er også velkommen til at benytte en anden forsendelsesform, så længe det sker med omdeling direkte til nedenstående adresse. Dvs. ikke til pakkeshop eller lignende.
Danlyx Firmatøj
Livøvej 35
8800 Viborg
Der kan ligeledes foretages returneringer i showroom/butikken på ovenstående adresse indenfor dennes åbningstider. Her er forudgående aftale/advisering ikke nødvendig.
Tilbagebetaling af pengene ved fortrydelse
Når du fortryder dit køb, tilbagebetaler vi beløbet på dine returnerede varer (evt. minus 49 kr. for returlabel, hvis du har valgt at benytte den vedlagte label), herunder eventuelle leveringsomkostninger. Det gælder dog ikke ekstra omkostninger, når du har valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi tilbyder.
Hvis du har købt flere varer i en ordre og kun fortryder en del af dit køb, tilbagebetaler vi ikke leveringsomkostningerne. Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget dine varer. Vi tilbageholder imidlertid tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget de returnerede varer, eller indtil du har forsynet os med bevis for, at du har returneret de omhandlede varer, alt efter hvilken omstændighed der indtræder først.
Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen. Tilbagebetalingen sker indenfor 14 dage fra modtagelsen af returvarer.
Varens stand ved returnering og emballage
Al returnering i forbindelse med din fortrydelsesret er betinget af, at varen er ubrugt, i sin oprindelige stand og i den originale indpakning. Indpakning indbefatter bl.a. hangtags, pose og/markering markering. Du hæfter kun for en evt. forringelse af en vares værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.
Såfremt du returnerer ved forsendelse, bør du desuden sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.
Reklamationer
Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Kunden kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af produktet/ydelsen, eller almindelig forventet slitage.
Har du en reklamation på én af de varer, som du har købt gennem vhkfanshop.dk, skal du i rimelig tid kontakte vores kundeservice enten per mail på danlyx@danlyx.dk eller per telefon på 4444 0402. Ved returnering i forbindelse med reklamationer kan du enten benytte den i pakken vedlagte returlabel, eller få tilsendt en returlabel per mail. Du vil IKKE blive opkrævet betaling for returlabel brugt i forbindelse med en reklamation.
Indsend aldrig en vare på reklamation før du har haft kontakt til vores kundeservice og har fået udtrykkelig besked om at returnere varen, men medbring dog varen, hvis du indgiver reklamationen ved personlig henvendelse i butik/showroom.
Klagemuligheder
Har du en klage over et produkt, købt i vores Webshop, kan der sendes en klage til:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Link: www.forbrug.dk